Gå til hovedindhold

Aftensvøm i Frederiksberg Svømmehal

Til Kulturnatten 2026 gentager vi successen fra forrige år og inviterer alle besøgende til en oplevelse ud over det sædvanlige i Frederiksberg Svømmehal.

Indhold

    Den 9. oktober om aftenen kan du opleve en magisk og stemningsfuld aften i Frederiksberg Svømmehal med dæmpet musik og levende lys langs bassinerne.

    Svømmehallen har denne aften åbent kl. 18.00-23.30. Bassinerne lukker kl. 23.00, og omklædningen lukker kl. 23.30.

    Adgang til arrangementet kræver et kulturpas. Kulturpasset giver adgang til 25 meter-hallen, Familiehallen samt den almindelige omklædning.

    Ønsker du at besøge vores luksusomklædning og kurbad, er det muligt, da det holder ekstraordinært åbent denne aften. Adgang hertil er dog ikke inkluderet i kulturpasset.

    Ønsker man ikke at svømme i bassinerne, er man meget velkommen til at komme forbi og opleve stemningen og arkitekturen i den store 25 meter-hal fra balkonen, hvor det også er muligt at komme helt tæt på to af Vilhelm Lundstrøms vidunderlige mosaikker. Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt af filme eller fotografere.

    Da vi ønsker at skabe en afslappende oplevelse, skal samtale foregå dæmpet. Derfor gør vi også opmærksom på at eventet ikke er oplagt til børnefamilier.