Nye babysvømningshold
Mandag den 17. august åbner tilmeldingen til holdundervisning for aldersgrupperne 2-6 mdr., 6-12 mdr., 1-, 2- og 3-årige i Flintholm Svømmehal og Frederiksberg Svømmehal.
Undervisningen er målrettet børn fra 2 måneder til og med 3 år og strækker sig over 8 eller 16 uger.
Hold, der afholdes om fredagen i Flintholm Svømmehal er af 7 og 15 ugers varighed, da der ikke afholdes undervisning den 25. september, og prisen er tilpasset derefter.
- 8 ugers-holdene er for aldersgrupperne 2-6 mdr., 6-12 mdr. og koster 1.032 kr.
- 16 ugers-holdene er for aldersgrupperne 1-, 2- og 3-årige og koster 2.064 kr.
Hver undervisningsgang varer 25 minutter og foregår i varmtvandsbassinet (Flintholm Svømmehal) eller i babybassinet (Frederiksberg Svømmehal). Det varme vand og de forskellige øvelser og lege, som er tilpasset barnets alder, giver gode rammer for, at barnet oplever og udforsker vandet og lærer at føle sig tryg og godt tilpas.
Tilmelding er bindende for hele holdperioden, og pladsen refunderes ikke og kan ikke deles med andre.
Tilmelding til hold
Tilmeldingen åbner den 17. august på forskellige tidspunkter afhængig af hvilken aldersgruppe, man ønsker at tilmelde.
Tidspunkter for tilmelding den 17. august:
- 2-6 mdr. og 6-12 mdr.: kl. 8.00
- 1-, 2- og 3-årige: kl. 8.30
Tilmeldingen gælder 1 voksen og 1 barn 25 minutter en gang om ugen i det angivne antal uger.
Vær opmærksom på, at du tilmelder dig i den svømmehal, du ønsker.
Forskellige voksne, fx begge forældre, kan fra gang til gang skiftes til at deltage i undervisningen sammen med barnet. Det planlægger I selv efter hvad, der passer jer bedst. For at undgå forstyrrelser og sikre en tryg undervisning tillader vi ikke tilskuere.
Vi har ikke mulighed for at sikre, at barselsgrupper kan gå på det samme hold.
Fredag den 14. august kan du i bookingsystemet se, hvilke hold, der udbydes:
Inden tilmeldingen åbner
- Opret en bruger i dit barns navn på bookingsiden frederiksbergbadene.halbooking.dk (vælg profilen 'Babysvømning') (Lav en profil for hvert barn, hvis du skal tilmelde flere)
- Tjek på bookingsiden, hvilke hold der udbydes, så du ved, hvilke der er relevante
- Hvis du har spørgsmål, så skriv i god tid til frederiksbergbadene@frederiksberg.dk
Ved selve tilmeldingen
- Sid klar ved computeren
- Vær logget ind på dit barns bruger - opdatér siden jævnligt
- Hav dit Visa/Dankort eller MasterCard klar
- Vælg det relevante hold
- Du har max et kvarter til at gennemføre din betaling
- Pladsen er din, når du bliver sendt tilbage til bookingsystemet og får en bekræftelse på mail - tjek evt., om bekræftelsen er havnet i spamfilteret/uønsket post
Venteliste
Hvis det ønskede hold er optaget, kan du opleve, at du via bookingsystemet får tilbudt en ventelisteplads. Sker dette ikke, er det fordi ventelisten allerede er optaget.
Får du plads på et hold, sletter vi dine eventuelle ventelistepladser.