Gå til hovedindhold

Snart kan du igen svømme i Frederiksberg Svømmehal

Svømmehallens bassiner forventes at åbne onsdag den 2. september kl. 12 efter udbedringsarbejde. Familiehal og adgang mellem luksusomklædning og svømmehal afventer dog trappearbejde

I forgrunden ses undervisningsbassinet i Frederiksberg Svømmehal. Bagved ses 25 meter-bassinet

Indhold

    Vi tripper af utålmodighed efter igen at kunne byde vores dejlige gæster velkommen i Frederiksberg Svømmehal.

    Mens den sidste del af arbejdet i bassinerne falder på plads, er vi i gang med at fylde vand i, og vi holder os klar til at åbne igen, så snart vi har den nødvendige godkendelse af vandkvaliteten.

    Vi håber derfor at kunne åbne 25 meter-bassinet, undervisningsbassinet, soppebassinet og babybassinet onsdag den 2. september kl. 12.

    Skulle der ske ændringer, vil vi opdatere her på siden.

    Bassinerne har fået udskiftet revnede fliser og repareret overløbsrender.

    Familiebassin og adgang mellem luksusomklædning og svømmehal afventer renovering af trapper

    Ud over arbejdet i bassinerne bliver svømmehallens spindeltrapper renoveret. Dette arbejde har desværre vist sig mere omfattende end først antaget. Aktuelt forventer entreprenøren cirka to ugers ekstra arbejde på udbedringen af trapperne mellem stueetagen og 1. sal. Frem til cirka den 15. september vil det derfor fortsat ikke være muligt at bruge Familiehallen, og gæster i kurbadet og luksusomklædningen vil forsat ikke have adgang til 25 meter-hallen.

    Har du månedsabonnement eller årskort?

    Husk, at alle månedsabonnementer og årskort giver mulighed for at svømme i Flintholm Svømmehal.

    Nedenfor kan du se dine muligheder:

    Dine muligheder med månedsabonnement/årskort

    Voksenabonnement mandag-fredag & Voksenabonnement mandag-fredag 8.30-14

    Vælg mellem følgende muligheder:

    • Benyt Flintholm Svømmehal
    • Sæt dit abonnement i gebyrfrit i bero eller forlæng nuværende bero i bookingsystemet

    Voksenabonnement LUKSUS & Abonnement Pensionist/studerende LUKSUS

    Vælg mellem følgende muligheder

    • Benyt Flintholm Svømmehal
    • Benyt luksusomklædningen uden adgang til bassiner
    • I perioden 2.-cirka 15. september: Benyt den almindelige omklædning på 1. sal
    • Sæt dit abonnement gebyrfrit i bero eller forlæng nuværende bero i bookingsystemet

    Årskort Pensionist/studerende LUKSUS

    Vælg mellem følgende muligheder

    • Benyt Flintholm Svømmehal
    • Benyt luksusomklædningen uden adgang til bassiner
    • I perioden 2.-15. september: Benyt den almindelige omklædning på 1. sal
    • Hvis du ikke ønsker noget af ovenstående: Skriv til frederiksbergbadene@frederiksberg.dk for at få forlænget gyldigheden af årskortet.