Gå til hovedindhold

Familieområdet

Familieområdet giver mulighed for leg og hygge for hele familien. Lufttemperaturen er 29 grader, og her er underholdning for både små og større børn med vandrutsjebaner, familiebassin og babyvenligt soppebassin.

Indhold

    Små og store børn med deres voksne er velkomne i Familieområdet. Ved grupper af børn (3 og derover) skal der være en eller flere ansvarlige voksne med, der sørger for, at svømmehallens regler bliver overholdt, at personalets anvisninger bliver fulgt, og at der bliver taget hensyn til de øvrige gæster.

    Børn, der ikke er 100 % renlige, skal bruge badeble og særlige neopren-badebukser. Vi anbefaler mærket Happy Nappy. Badeble og neoprenbukser kan evt. købes i receptionen/caféen.

    Faciliteter

    Det babyvenlige soppebassin byder på 33 grader varmt vand, en ganske lille vandrutsjebane, en vandsprøjtende slange samt et springvand. Dybden er 20 cm i den ene ende af bassinet og 50 cm i den anden.

    Familiebassinet er 90 cm dybt, og vandtemperaturen er 29 grader. Her er vandkanoner, vandfald og massagedyser, og i bunden af bassinet er der plader, som skaber store bobler, man kan hoppe rundt i. 

    Man må kun køre en ad gangen i vandrutsjebanerne.

    Den lille vandrutsjebane er 49,6 meter lang og mørklagt med lyseffekter. Du får fuld fart og spænding på turen ned.

    Højdekrav: Du skal være mindst 115 cm høj.

    Den store vandrutsjebane starter med et tremeters drop, der er mørklagt med lyseffekter og et transparent rørstykke. Rutsjebanen er 64,1 meter lang og giver både børn og voksne et kæmpe sug i maven!

    Højdekrav: Du skal være mindst 140 cm høj.

    Der er puslepladser i både herre- og dameomklædningen. Derudover er der fire familieomklædningsrum, som er forbeholdt forældre med små børn/babyer.

    Book plads i Familieområdet