En kurbadsoplevelse for hele familien
To dage i påskeferien byder Flintholm Svømmehal indenfor til Familiekurbad med adgang til både Familieområdet og kurbadet – også for børn under 16 år.
Giv familien en sjov og fælles oplevelse, når vi åbner døren mellem Familieområdet og kurbadet og gentager succesen med Familiekurbad i Flintholm Svømmehal
Her har i mulighed for både at lege i familiebassinet, suse ned ad rutsjebanerne og slappe af i kurbadets saunaer, dampbad, jacuzzi og varmtvandsbassin. Der er desuden saunagus i børnevenlig udgave.
Børn under 16 er velkomne
Normalt skal man være fyldt 16 år for at få adgang til kurbadet, men til Familiekurbad gør vi en undtagelse, så længe barnet er ifølge med en voksen (18 år eller derover). Af hygiejniske årsager har blebørn ikke adgang. Da arrangementet er for familier, har voksne uden børn heller ikke adgang.
Familiekurbad i Flintholm Svømmehal
- Onsdag den 1. april kl. 17-18.50: For familier med børn i alle aldre, dog ikke blebørn
- Onsdag den 1. april kl. 19-20.50: For familier med store børn
- Mandag den 6. april (2. påskedag) kl. 17-18.50: For familier med børn i alle aldre, dog ikke blebørn
- Mandag den 6. april (2. påskedag) kl. 19-20.50: For familier med store børn
Køb billetter
Pris per person: 238 kr. Prisen er den samme for børn og voksne.
Det er muligt at betale med klippekort af typen ”Kurbad m. varmtvandsbassin/saltvandsbassin”.
Husk at tage et ekstra håndklæde med hver til at sidde på i saunaerne. (Kan også købes i svømmehallens reception, hvis man glemmer det)
Højdekrav til rutsjebanerne: 115 cm og 140 cm. Bemærk, at soppebassinet pt. ikke kan benyttes.
Ingen børn uden voksne – ingen voksne uden børn
- Børn under 16 har kun adgang til Familiekurbad ifølge med voksne (min. 18 år).
- Voksne har kun adgang til Familiekurbad ifølge med børn under 16.
- Voksne, der vil i kurbadet uden børn, henvises til vores mange andre kurbadstider.