Er du helt vild med saunagus?
Som noget nyt i Frederiksberg Svømmehal, har du fra den 1. september mulighed for at besøge kurbadet og nyde tre saunagus i løbet af 55 minutter.

Gus-gus-gus – tre gange saunagus på 55 minutter
Oplev en varm og aromatisk rejse for sanserne med tre saunagus à 10 minutter. Gusmesteren guider dig gennem duftoplevelser og varmebølger, der får både krop og sind til at slappe af.
Billetten koster 195 kr. og giver adgang til kurbadet (uden saltvandsbassin) i 55 minutter samt adgang til luksusomklædningen før og efter gus-tiden.
Vi gør opmærksom på, at man skal være fyldt 16 år for at kunne deltage i gus-gus-gus.