Gå til hovedindhold

Kom ind i varmen

Jag efterårsvejret bort med et besøg i kurbadet hos Frederiksberg Badene

Indhold

    Trænger du til et break fra regn og vind, så er vi klar til at byde dig velkommen indenfor i kurbadsvarmen.

    I Frederiksberg Badene finder du to forskellige kurbade med hver sin stil og stemning

    • Kurbadet i Frederiksberg Svømmehal er stort og lyst med blandt andet en flot ny sauna, koldtvandsbassin, saltvandsbassin og en spa med spektakulært undervandskig til svømmehallens store bassin.
    • Kurbadet i Flintholm Svømmehal er mindre og holdt i mørkere, roligere farvetoner. I loungeområdet skaber de bløde sofaer en hyggelig og afslappet atmosfære.

    Særlige typer kurbad:

    For dig, der elsker saunagus

    Hvis du eeeeeeelsker saunagus eller vil være helt sikker på at opleve saunagus, så besøg kurbadet i Frederiksberg Svømmehal, når der er ”Gus-gus-gus”. Det er hver dag kl. 17, og der er gusgaranti! (Ved øvrige kurbadstider tilstræber vi, at der er saunagus, men vi kan blive nødt til at prioritere anderledes, typisk af hensyn til badesikkerheden).

    For dig, der trænger til stilhed

    Hvis du vil have en endnu mere rolig og afslappende kurbadsoplevelse, så prøv ”Silent Kurbad”. Her skal samtaler begrænses til et absolut minimum.

    For senioren

    Seniorkurbad er eksklusivt for gæster, der er fyldt 60 år. Her kan seniorer nyde de afslappende faciliteter i Flintholm Kurbad og undervejs nyde en hyggelig snak og en gratis kop kaffe i kurbadets loungeområde.

    For dig med en baby

    Her er arbejdsfordelingen :) 

    • Du:  slapper af og nyder kurbadet
    • Din baby: sover i sin lift i kurbadets loungeområde
    • Kurbadsværten: holder øje og giver dig besked, hvis barnet vågner

    Lyder det tiltalende? Så prøv Barselskurbad i Flintholm Svømmehal. Der er mulighed for at pusle, amme og varme flasker

    For hele familien

    I forbindelse med skoleferier reserverer vi af og til nogle af kurbadstiderne til ren familiehygge. Her er børnevenlig saunagus og direkte adgang mellem kurbad og Familieområde, så man kan suse ned ad rutsjebanen det ene øjeblik og slappe af i saunaen det næste. I denne efterårsferie er det tirsdag den 13. og torsdag den 15. oktober