Gå til hovedindhold

Plakater gennem tiden

Der er tradition for plakater fra Frederiksberg Svømmehal. Tag et kig på nogle af dem her.

Indhold

    Afslapning og sindsro. Badegæsterne på Lundstrøms mosaikker udstråler det, og de plakater, der blev skabt til Frederiksberg Svømmehal i 1930'erne, sætter fingeren på det: Udover at være et rum for motion og kropsligt velvære er de mange tusinder liter klukkende vand i bassinet også med til at skabe et rum, hvor sindet kan få ro, og hverdagen kan glide i baggrunden.

    Se bare kunstmaler Søren Brunos stemningsfulde plakat med en svømmer i sindsro og tegner Hans Bendix' plakat med en afslappet kvinde under bruseren i svømmehallen.

    Kunstplakaten for genåbningen af Frederiksberg Svømmehal 2024

    I forbindelse med genåbningen af Frederiksberg Svømmehal i 2024 er det for første gang en kvindelig kunstner, der står bag plakaten. Anne Torpe har som motiv valgt en kvindelig svømmer, hvor hun har brugt elementer og farver, som trækker tråde til svømmehallens arkitektur og æstetik. 

    Anne Torpe, 2024



    Se et større udvalg af den plakatkunst der blev skabt til svømmehallen i 30'erne og 40'erne.