Historisk svømmehal – en af Danmarks ældste
Året er 1931, og det første spadestik tages til grundudgravningen af Frederiksberg Svømmehal. Bygningen bliver opført af Teknisk Forvaltning i Frederiksberg Kommune, og den 17. maj 1934 står den klar.
Et åndehul i byen
Frederiksberg Svømmehal er i dag kommunalt drevet som en del af Frederiksberg Badene, og siden 1930’erne har den været et åndehul i byen. Her har sundhed og velvære altid gået hånd i hånd – for flest mulige i Frederiksberg Kommune samt København og omegn.
Svømmehal og bad
Opførelsen fandt sted i en periode, hvor de færreste havde bad i hjemmet. Derfor kom mange badegæster for at benytte badeanstaltens faciliteter. Læn hovedet tilbage ved indgangen, og du vil blive mindet om bygningens historie, når du træder indenfor. Her står der stadig både svømmehal og bad med store bogstaver på toppen af bygningen.
Funktionalisme med et dansk twist
Arkitekten bag svømmehallen, A.S.K. Lauritzen, satte et funktionalistisk præg med et dansk twist. De rene linjer og de røde mursten understreger fraværet af krummelurer og overflødige detaljer. Svømmehallens bygning er et smukt eksempel på den funktionalisme, som vandt frem i arkitekturen efter første verdenskrig.
Huset stil er en skandinavisk fortolkning af funktionalismen. Konkret kommer det til udtryk i materialevalget: Mange funkisbygninger fik, med inspiration fra udlandet, hvide facader i beton, men A.S.K. Lauritsen holdt fast i dele af den danske byggeskik og brugte røde mursten.
Romerriget på Frederiksberg
Drøm dig tilbage til den svundne romertid. Søjlerne, der skyder op på begge sider af det store svømmebassin og i Familiehallen, imiterer de klassiske romerske bade. Svømmebassinet var ikke hovedattraktionen, da bygningen stod færdig i 1934. Det var derimod den topmoderne badeanstalt, som Frederiksberg Kommune fik bygget for at imødekomme helt basale behov: et brusebad.
Bad i lejligheden var på den tid en sjældenhed, og derfor skulle en ny og tidssvarende badeanstalt erstatte den daværende "Folke-Badstue". Dette for at sikre, at kvinder, mænd og børn i de tusindvis af opgange på Frederiksberg havde et sted, hvor de kunne blive vasket med vand og sæbe. God hygiejne var nemlig en af tidens mærkesager, ligesom det også er tilfældet for svømmehallen i dag.
Derfor kom svømmehallen også til at ligge godt: omtrent midt i kommunen og i et tæt befolket kvarter, der i dag kaldes svømmehalskvarteret. Den skulle være "en Badeanstalt for hele Befolkningen", som det lød i en annonce fra 1935.
Og vi ved det godt. I dag klinger "anstalt" mest af skældsord, men det betyder faktisk blot "offentlig institution med et bestemt formål" – og så lyder det helt fredeligt, ikke også?